SOLBJERGGAARD B&B
Et ophold fyldt med skønhed, ro og små, gennemtænkte detaljer – fra håndlavede senge og linned i højeste kvalitet til langsomme morgener, åben himmel og den stille glæde ved at føle sig hjemme.
SKØNT - ÅRET RUNDT!
Velkommen til Solbjerggaard B&B – vores perle midt i det Sydfynske Øhav, hvor hunde er meget velkomne.
Længes du efter smukke omgivelser, ro og et sted, hvor alt er gennemtænkt med kærlighed til kvalitet og gæstfrihed.
Hos Solbjerggaard B&B inviterer vi dig indenfor på vores 300 år gamle bindingsværksgård – nænsomt restaureret med respekt for historien og med moderne komfort i højsædet. Hver lejlighed er indrettet med varme, omtanke og sans for de små detaljer, der gør en stor forskel.
Vi har lagt jordvarme, skabt hyggekroge i haven og gårdhaven, bålplads og en stemningsfuld lade og derudover er haven fyldt med lækre frugttræer og små, hyggelige kroge. Alt sammen for at skabe et sted til hygge, afslapning og dejlig sammenværd.
Vi glæder os til at byde dig hjerteligt velkommen.
Kærlig hilsen,
Marie-Louise
HILSEN FRA VORES GÆSTER
Testimonials
SOLBJERGGAARD B&B
Hvor gæstfrihed forenes med bæredygtighed, lykkearkitektur og de livgivende principper fra de blå zoner
Vores firelængede gård fra 1729 er en perle i Millinge – fyldt med charme og historie. Når du træder ind på gårdspladsen, bliver du mødt af oaser af blomster og roser, oliventræer og hvide havemøbler, der emmer af hygge og ro.
Hvert værelse er nænsomt restaureret med fokus
på hygge, bæredygtighed og komfort. Sengene? De er håndlavede af Jakob – bror til min svigersøn Lukas – for at sikre dig den bedste søvnoplevelse.
Hos Solbjerggaard mødes fortidens charme med nutidens værdier. Vi glæder os til at byde dig velkommen til en helt særlig oplevelse!
VORES OMGIVELSER
Her er bare så dejligt - uanset vejret!
Gå på opdagelse i vores skønne store have med skjulte hjørner, mange forskellige frugttræer,
bålplads, langborde og hyggelige gårdhave.
Åben skufferne i den Gamle Lade og vælg lige det (pusle-/bræt-) spil eller Sudoko, du har lyst til,
eller lån en bog i Pejsestuen.
Find dit yndlingssted, tag dit tæppe og havehynde med og nyd det.
Har du lyst til at grille din mad ved bålpladsen? Vi har en gasgrill som du er så velkommen til at bruge.
Der er skønne gårdbutikker omkring os med godt kød, skønne grøntsager og frugt i massevis.
GÆSTEVÆRELSE & LEJLIGHEDER
Oplev varme, historie og bæredygtighed på Solbjerggaard!
Vores lejligheder og værelser er designet til at få dig til at føle dig hjemme. Et sted at slappe af med en smuk blanding af moderne skandinavisk design og håndværk. Det perfekte sted at vende tilbage til efter en aktiv dag med sightseeing eller udforskning af området. Hver lejlighed er omhyggeligt indrettet og har alt, hvad du har brug for til et skønt ophold.

VINTERHYGGE
Når dagene bliver kortere og luften klarere, forvandles Solbjerggaard til et fredeligt og dejligt fristed med levende lys, varme tæpper og den stille skønhed, der kun findes i efterårets og vinterens landskab. Her midt i det sydfynske bakkelandskab kan du trække dig tilbage og opleve ægte dansk hygge i særlige rammer – hvad enten du kommer alene, med én du holder af, eller i godt selskab.
Fra en lang gåtur langs stranden eller en vandretur gennem de fynske alper (Svannige Bakker), efterfulgt af en varm kop kaffe eller chokolade og et besøg i den nærliggende sauna med udsigt over havet, til rolige stunder i vores smukke drivhus med panorama over de bløde bakker eller foran pejsen med en god bog, dejlig mad og inspirerende samtaler. Solbjerggaard indbyder til det perfekte vinterophold, hvor ro og forkælelse går hånd i hånd.
Tryghed og nærvær - også efter kl. 17
På Solbjerggaard B&B lægger vi stor vægt på, at vores gæster føler sig velkomne og godt taget imod – ikke kun ved ankomst, men under hele opholdet.
Vi vil derfor gerne understrege, at selvom check-in som udgangspunkt er muligt fra kl. 15.00 til kl 17, er du ikke alene herefter. Er vi ikke selv hjemme, er vores søde naboer og community medlemmer lige i nærheden for at tage vare på jer.
Kommer I senere end kl 17 er det muligt vi ikke er hjemme. I så tilfælde giver vi jer koden til nøgleboksen og fortæller vi jer, hvordan I finder vejen til jeres lejlighed og kommer vi selv for at byde jer velkommen så snart vi er hjemme igen.
I kan altid komme i kontakt med os på telefon +45 25 37 05 64 – vi er aldrig længere væk end et opkald. Måske er vi midt i noget: så send en sms så kommer vi tilbage så hurtigt som muligt.
Er jeg på arbejdet i Nederlandene, er Ilse eller Lone jeres værtinder under mit fravær.
Kærlig hilsen,
Ilse, Lone og Marie-Louise
AKTIVITETER
HYGGE STUNDER
Som alle danskere elsker vi at hygge.
Solbjerggaard B&B med alle hendes værelser og udearealer er derfor indrettet til hygge. Uanset om du ønsker at sidde foran pejsen med et glas vin og en god bog, gå en tur gennem vores vidunderlige have, nyde en kop te i den hyggelige gårdhave eller drivhus eller finde fællesskab med andre gæster – her er der plads til alt og tid til det hele.
Der er rige muligheder for hygge og spisning i (gård)haven, Laden eller Pejsesturen. I løbet af året holder vi hyggelige fællesarrangementer for vores gæster.
Community dinner
Hver den 1. fredag i måneden er der fællesspisning med vores dejlige community. Står I åben for at lære vores dejlige community at kende, er I som vores gæster, hjertelig velkommen til lækker mad, gode samtaler, grin og hygge.
Den levende julekalender
I december måned åbner 24 af vores community medlemer deres døre til 1 times fælleshygge: 1 ny dør per dag. En levende julekalender. På den måde byder selv den mørkeste tid på året til hygge og fællesskab.
De åbne havelåge
Den 1. og 3. lørdag i måned fra maj til september inviterer community medlemmer indenfor i deres haver. Hovedformålet er at hygge sig og mødes med nye og kendte fra vores community.
HER BOR VI
I skal være så velkommen!
KONTAKT
Assensvej 298, 5642 Millinge, Denmark
Phone: +45 25 37 05 64
Email: mail@bb-solbjerggaard.dker
Send gerne en sms. Den er nem og hurtig at svare på.















































































